Skadesløsbrev
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
21. Stempel : 50 Øre..
Undertegnede Huseier Chr. Jensen af Maglebrænde giver herved Bagermester Ole Chr. Hansen af Maglebrænde, der har haft den Godhed som Cautionist at indestaa for et Laan stort 300 Kr., jeg har erholdt af Stubbekiøbing Sparekasse og hvorfor Obligation paa behørig stemplet Papir er udstedt, til Sikkerhed for hvad han i Anledning af denne sin Cautionsforpligtelse maatte komme til at udrede for mig indtil et Beløb af 300 Kr. første Prioritet og Panteret i den mig tilhørende røde Hoppe, 11 Aar gammel, 10 Qvarter 1 Tomme høi saavel som i nævnte Hoppes Brand- og Livsforsikringssum og forpligter jeg mig til stedse at holde den saavel brand- som livsforsikret til fuld Værdi.
I Søgsmaalstilfælde betaler jeg skadesløse Sagsomkostninger og er underkastet den ved Frdng. 25 Januar 1828 hjemlede Retsforfølgning samt forpligtet at give Møde for Stubbekiøbing Forligskommission og Stubbekiøbing Herreds Ret efter Varsel som til indenherreds Mand uden Hensyn til hvor jeg boer eller opholder mig.
Stubbekjøbing den 17' Januar 1910.
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering : N. Trap. O. D. Trap.
Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 18de Januar 1910.