Skadesløsbrev

8 December 1908

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


11. Stempel : 15 Øre.

SKADESLØSBREV.

I Anledning af at Proprietær J. N. Nyholm af Liselund idag har medunderskrevet min Obligation, stor 100 Kr - Et Hundrede Kroner ., til Nordfalsters Landbobank i Stubbekjøbing som Selvskyldnerkautionist, giver jeg ham herved - til Sikkerhed for skadesløs Betaling paa Anfordring af hvad han paa Grund af denne sin Kautionistforpligtelse maatte komme til at udrede for mig, være sig af Kapital, Renter og Omkostninger, saavelsom for Udgifterne ved Udstedelsen og Thinglæsningen af nærværende Skadesløsbrev - 1ste Prioritets Panteret i nedennævnte mig tilhørende Løsøregenstande :
1 Buffet af Værdi .......................... 40 Kr. 1 Kommode af Værdi ................... 20 Kr.
2 enkelte Klædeskab ................... 40 - 2 malede Borde ............................ 18 -
6 Stole med Træsæde .................. 18 - 1 8-dages Stueuhr ........................ 20 -
saavelsom i disse Gjendstandes Assurancesum.
I Tilfælde af Søgsmaal underkaster jeg mig den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828 og vedtager uden Hensyn til Bopæl eller Opholdssted at møde for Stubbekjøbing Forligskommission og Stubbekjøbing Herredsret efter Varsel som for indenbyes Mand, forkyndt paa Matr. Nr. 5 i Fjendstrup, som er min nuværende Bopæl.

Til Bekræftelse under min Haand i 2 Vidners Overværelse.

p. t. Liselund den 1 December 1908.
Hans Peder Rasmussen. Arbeidsmand.

Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering : H. P. Nielsen. M. Jensen.

Læst inden Stubbekøbing Herreds Ret den 8de December 1908.

Schultz. (L. S.)