Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
8. Stempel : Kr. 2,50.
Udslettet 22/12 1914 N 45.
Jeg underskrevne Hjul- og Karethmager Lauritz Erhard Thorvald Christensen af Maglebrænde erkjen-
der herved, at jeg ved Kjøbet af den nedenfor pantsatte Ejendom er bleven skyldig til min Broder Hjulmand Niels Frederik Julius Johannes Christensen af Stubbekjøbing
................................................................................................................................... | 500 | Kr. | |
til min Broder Skomager Andreas Olaf Henry Christensen sammesteds .............. | 500 | - | og |
til min Søster Maren Christine Octavia Christensen, gift med Uddeler C. F. E. Larsen af Oure ......................................................................................................... | 500 | - | |
____ | __ | ||
Tilsammen ..... | 1500 | Kr. |
Saafremt jeg nogensinde paadrager Pantet Restancer af Renter af bedre Prioriteter eller af Skatter, Afgifter eller Aftægt, eller jeg maatte afhænde den pantsatte Ejendom helt eller delvis ved Skjøde, Kjøbekontrakt eller andet Dokument, eller jeg ikke holder Pantet vel vedlige, eller jeg undlader at holde Bygninger og det i Forbindelse dermed pantsatte Løsøre forsikret mod Brandskade til ful Værdi, eller mit Bo maatte komme under offentlig Skiftebehandling, da er i ethvert enkelt af disse Tilfælde Kapitalen med alt deraf Dependerende strax uden videre Opsigelse eller Henstand - fornævnte Uopsigelighed upaaagtet - forfalden til Udbetaling.
Den mig indrømmede Uopsigelighed skal dog ogsaa komme min eventuelle Enke tilgode, saalænge hun ikke gifter sig igen.
Ligesom jeg vedtager, at Kreditorerne for alt, hvad de har at fordre efter nærværende Forskrivning, naar Forfaldstiden er kommet, under Iagttagelse af Reglerne i Lov af 29de Marts 1873 §15 skal uden foregaaende Lovmaal (Forlig eller Dom) kunne gøre Udlæg i Pantet, saaledes underkaster jeg mig i Søgsmaalstilfælde den ved Forordningen af 25de Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.
Iøvrigt er jeg uden Hensyn til mit personlige Værnething pligtig at møde og svare for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, og skulle alle Indkaldelser, Stævninger og Afkrævninger ved Fogden samt Forkyndelser, sigtende til Inddrivelse af Gælden efter denne Obligation, kunne ske paa den pantsatte Ejendom med bindende Retskraft for mig og med Varsel som til indenherreds Mand, uanset at jeg ikke der maatte bo eller opholde mig.
Mine Arvinger, der Een for Alle og Alle for Een skulle opfylde nærværende Forskrivning er underkastede samme Forpligtelser som jeg.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital og alle mulige Omkostninger ved Fordringens Sikrelse, Inddrivelse og Opsigelse, ved Anmeldelse eller Møde i Boer eller i Anledning af Auctioner over Pantet etc., derunder Sagfører- og Inkassationssalær, giver jeg herved Prioritet og Panteret med Oprykningsret næstefter I 2400 Kr. til Sparekassen for Stubbekjøbing og Omegn til mere end 4% Rente p. a. og II. Aftægt til mine Forældre Johan Christensen og Hustru, capitaliseret til 2000 Kr. i den mig ifølge Skjøde af Dags Dato, der vil blive thinglæst samtidig hermed, tilhørende Ejendom Matr. Nr. 27b af Maglebrænde By og Sogn af Hartkorn 2¾ Album med Tilliggende saa og i Ejendommens Bygninger, mur- og nagelfaste Appertinentier, deriblandt Kakkelovne, Komfurer og indmurede Kjedler, den i Ejendommen opstillede Benzinmotor af 6 Hestes Kraft, "Waterloo" kaldet, med Tilbehør, Bygningernes og Løsørets Assurancesummer, Leje og al anden Interesse.
Til Bekræftelse under min Haaned i Overværelse af 2 Vidner, idet Retsanmærkning om at Ejendommen i Forbindelse med Matr. Nr. 27a ibd. hæfter for aarlig Afgift 4 Kr. til Gaardmændene i Maglebrænde frafaldes, og med Tilføjende, at under det i Forbindelse med Motoren pantsatte Tilbehør til samme hører 1 Baandsav og 1 Høvlemaskine.
Laurits Erhard Thorvald Christensen
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering : H. Munk. Th. Petersen.
Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 26de April 1910.