Matrikel nr. 8d og 8g

Ildebrand 1931

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.




26 Januar 1931

Mærkelig Ildebrand i Maglebrænde
-----
Tom sammenbyggede Ejendomme nedbrændt til Grunden.
-----
Ilden opstod i en Garage, men Bilen synes ikke at have antændt.
-----

Lørdag Aften nedbrændte to sammenbyggede Ejendomme i Maglebrænde, tilhørende henholdsvis Slagter Petersen og Handelsmand Julius Jørgensen Thomsen.
Slagter Petersen var kort i Forvejen kommen hjem fra Stubbekøbing i sin Bil, som han stillede ind i sin Trægarage op mod Beboelseshusets nordre Side.
I denne havde Slagteren liggende et Knippe Halm for at holde Bilens Køler frostfri, og heri var der gaaet Ild.
Naboen slukkede Ilden med nogle Spande Vand, som han hældte gennem Garagens Vindue, hvori nogle Ruder manglede.
Medens Bilen blev trukket ud, var imidlertid Garagens Straatag antændt, og dette var i Løbet af 10 Minutter et flammende Baal.
Ejendommene var gamle Bindingsværkshuse, byggede af udbrændte Lersten, hentede fra "Stæregaard", der efter en Brand for mage Aar siden blev genopført paa sin nuværende Plads udenfor Byen.
Zonebrandvæsenet fra Eskildstrup, der hurtig kom til Stede, fik snart Motorsprøjten i Gang med Vandforsyning fra det umiddelbart ved Brandstedet liggende Gadekær.
Der var dog intet at udrette. Ilden havde faaet rig Næring i Halmen, der laa paa Julius Thomsens Loft, og Stormen førte Gnisterne imod de omliggende gamle straatækkede Smaahuse.
Heldigvis var Tagene fugtige af det sidste Døgns Regn, og det lykkedes derfor at begrænse Ilden til de to Ejendomme. Garagens Vægge brændte ikke.
Naar undtages Sengetøjet reddede de 2 Familier næsten intet. Handelsmandens Hest, der var opstaldet i Udhuset, blev dog reddet.
Overvagtmester Petersen og en Statsbetjent foretog Undersøgelser af Afhøringer paa Brandstedet, hvilke resulterede i, at Slagter Petersen blev taget med til Forhør i Nykøbing.
Søndag Eftermiddag har Statspolitiet igen været paa Brandstedet, og det viste sig, at Træværket under Vinduet i Bilgaragen, hvor Ilden var opstaaet, var forkullet, medens Bilen, der var paasat det løse Varelad, syntes ganske ubeskadiget og ikke nogetsteds paavirket af Ilden.
Underkanten af Beboelseshusets Straatag havde naet inde under Garagens højeste Side, der laa imod den brændte Ejendom.
Man forstaar ikke, hvorledes Ilden fra Halmen paa Gulvet, der var fjernet mindst 1½ Meter fra Ejendommens Mur, har kunnet naa Straaet i Tagskægget, der var et Par Meter over Gulvet.
Slagter Petersens Ejendom var forsikret i Husmændenes Brandkasse. Branden vil utvivlsomt berede Ejerne Tab.
Statspolitiet arbejder nu med at udfinde Aarsagen til Ildens Opkomst.

Fængslet for 3 Dage.
Har Petersen kastet en Cigarstump i Halmen?

I Formiddages var Petersen fremstillet i Retten i Nykøbing, hvor han blev foreholdt Sigtelsen for Brandstiftelse. Han nægtede dog paa det bestemteste at have paasat Ilden. Han havde i Dagens Løb nydt en halv Snes Pilsnere, og inden han førtes ud, kom han med en Bemærkning om, at han i en Beværtning havde købt et Par Cigarer og røget, og maaske havde han kastet en af disse tændt i Halmen foran Køleren.
Han blev i øvrigt fængslet for tre Dage, for at Kriminalpolitiet kan foretage yderligere Undersøgelser, bl. a. med Hensyn til de af Petersen nævnte Cigarer.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afa5472ee-352d-4aad-a1d3-e89184f6a773/query/maglebr%C3%A6nde



28 Januar 1931

Slagtermesteren har tilstaaet Ildspaasættelsen.
----- Han havde lagt en brændende Tændstik i Halmen foran Bilens Køler.
-----

Som omtalt nedbrændte Lørdag Aften to sammenbyggede Ejendomme i Maglebrænde, tilhørende henholdsvis Slagter Petersen og Handelsmand Julius Jørgensen Thomsen. Slagter Petersen var kort i Forvejen kommen hjem fra Stubbekøbing og havde da stillet sin Bil ind i Garagen. Her opstod der senere Ild, men Politiet troede ikke paa Forklaringen om, at det var Bilen, der havde tændt, og anholdt Slagtermester Petersen, der Mandag Formiddag i Retten i Nykøbing blev fængslet for tre Dage, efter at han bestemt havde nægtet at have paasat Ilden.
Efter hvad vi i Dag erfarer, har Petersen imidlertid i Gaar i et Politiforhør tilstaaet forsætligt at have paasat Ilden. Overvagtmester Petersen og Statsbetjent Skøtt kørte derefter i Gaar Eftermiddags til Maglebrænde, hvor de foretog forskellige Afhøringer, saaldes at Sagen ret snart kan sluttes.
Da Petersen var kommet hjem fra Stubbekøbing, havde han kastet en brændende Tændstik fra sig i Halmen, og var derefter gaaet ind for at spise.
Petersen vil i Morgen Formiddag blive fremstillet i Retten i Nykøbing, hvor han kommer til at gentage Tilstaaelsen overfor Dommeren.
Cero.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5481dc7d-c1d6-40da-b8e0-1f9a481afba5/query/maglebr%C3%A6nde



29 Januar 1931

Brandstifteren i Forhør.
Han satte Ild paa efter en pludselig Indskydelse.

Som i Aftes omtalt har Slagter Petersen, Maglebrænde, tilstaaet Lørdag Aften at have sat Ild i noget Halm i Garagen ved hans egen og Handelsmand Jørgensen Thomsens fælles Ejendom, der nedbrændte til Grunden. Petersen var i Formiddags fremstillet i Retten, hvor han overfor Dommeren gentog sin Tilstaaelse. Som Forsvarer er beskikket Sgfører Gudmand-Høyer, Nykøbing.
Petersen forklarede, at han om Lørdagen var i Stubbekøbing, hvor han havde faaet saa meget at drikke, at en Mand i Stubbekøbing standsede ham og sagde, at han ikke kunne føre Bil. Da han kom til Maglebrænde, var han inde i Brugsforeningen; her krævede Uddeleren Tilbagebetaling af et Laan paa 75 Kr., da han ellers skulde sørge for, at Petersen ikke mere kom til at køre Bil. Petersen blev herover noget nedtrykt, og da han kom ind i sin Garage, kørte han Bilen helt ned mod Væggen, saaledes at den før omtalte Halmknippe blev trykket over mod Murene i Højde med Køleren. Derefter steg han ud af Bilens højre Side, tændte en Tændstik og kastede den ned i Halmknippet. Da han saa, at der var Ild i Halmen, gik han ud af Garagen, lukkede Porten til og gik ind for at spise. Han forklarede derefter, at det ikke var paa Grund af økonomiske Sorger, han havde paasat Ilden, men nærmest efter en pludselig Indskydelse, fordi han var i daarligt Humør.
Han bleb fængslet for otte Dage.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A53f1e129-5ce9-48a2-8a3a-d112097ef7e9/query/maglebr%C3%A6nde



6 Februar 1931

Trukket Tilstaaelsen tilbage.

Slagter Petersen, Maglebrænde, har i et Forhør i Eftermiddage tilbagetrukket sin Tilstaaelse om, at han satte Ild paa sin Ejendom efter en pludselig Indskydelse. han forklarer nu, at han skulde leder efter en Skruenøgle, da Bilens Hjul var punkteret, og derfor tændte han nogle Tændstikker, som han smed bag over Skulderen. Han mener, at en af Tændstikkerne har tændt.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A53f1e129-5ce9-48a2-8a3a-d112097ef7e9/query/maglebr%C3%A6nde



7 Februar 1931

Tilstaaelsen, der blev trukket tilbage.
Slagter Petersen blev atter fængslet i syv Dage.
I Gaar Eftermiddags fremstilledes i Retten Slagtermester Petersen, hvis Ejendom i Maglebrænde for kort Tid siden nedbrændte. Petersen trak som i Aftes kort omtalt sin tidligere Tilstaaelse om, at han med Forsæt havde sat en Tændstik til noget Halm i Garagen, tilbage, og forklarede, at Ilden maaske var opstaaet ved, at han havde kastet en brændende Tændstik fra sig, da han ledte efter en Skruenogle.
Forinden den nye Forklaring blev frt til Protokollen, spurgte Dommeren ham, om han nu havde noget at ændre ved den sidste Forklaring.
- Nej, den er helt rigtig, svarede Petersen.
Det er iøvrigt oplyst, at det brændte hos ham for otte Aar siden, og da var Brandskaden 500 KR. Han har ogsaa tidligere faaet en mindre Bøde.
Som Vidne afhørtes derefter først Brugsuddeler P. Steffensen, Maglebrænde, der ikke mente, at Petersen havde været beruset, da han paa Branddagen handlede hos ham.
Det andet Vidne var Arbejdsmand Jørgensen, hvis Hus ogsaa brændte ved Branden. Han havde været med til at slukke Ilden, medens Sigtede stod med Hænderne i Lommen og advarede dem, der vilde slukke Ilden, da "der var Benzin i Garagen!"
Jørgensens Hustru forklarede som sin Mand og til sidst afhørtes Sigtedes Hustru, som med lav Stemme nærmest talte for sin Mand.
Sagen blev til sidst udsat, for at man kan fremskaffe et Rids over den brændte Ejendom samt en ny Rapport i Sagen. Petersen blev fængslet til den 14. ds. Forinden han førtes ned, oplystes det, at han den Dag, Huset brændte, havde nydt 22 Genstande.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1bb29eca-7892-4ddb-9e46-aa12596de4aa/query/maglebr%C3%A6nde



14 Februar 1931

Slagter Petersen, Maglebrænde, fængslet igen.
Har han været oppe på Loftet for at sætte Ild paa?

I Gaar udløb Fængslingsfristen over den anholdte Slagtermester Petersen, Maglebrænde, der som bekendt er sigtet for at have sat Ild paa sit Hus i Maglebrænde. Han fremstilledes i den Anledning i Gaar Eftermiddags i Retten i Nykøbing, hvor Dommeren spurgte ham, om han ikke havde nogen anden Forklaring at give ud paa, at han ved Uforsigtighed har kastet en Tændstik fra sig i noget Halm.
- Er der ikke noegt med, at De har været oppe paa Loftet umiddelbart før Branden? spurgte Dommeren.
- Nej, lød Petersens Svar.
- Ja, ja, De har jo ændret Deres Forklaring saa tit, at vi ikke kan tro paa den sidste, bemærkede Dommeren og afsagde derefter Fængslingskendelse og Petersen for de næste 8 Dage. I denne Tid vil der blive fremskaffet Billeder fra Brandstedet og fremsendt Rapporter angaaende det forleden omtalte Forhør i Maglebrænde.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A2b67b1ad-8f5e-4422-b566-36caaf3cf043/query/maglebr%C3%A6nde/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A22178960-0135-4477-8669-26d65299febb



25 Februar 1931

Desuden er der i Sagen mod Slagtermester Petersen, Maglebrænde, der er sigtet for Brandstiftelse. Hans Sag behandles jo endnu ved Retten, saa den vil være i frisk Erindring.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7a8f9125-18e2-4ccf-b43c-0f0cca5d9284/query/maglebr%C3%A6nde



5 Maj 1931

Nævningetinget og Brangsaden fra Maglebrænde.
-----
En omfattende Vidneafhøring i Sagen mod Slagtermester Petersen, der sigtes for Brandstiftelse. - De forskellige Forklaringer optrevles.
-----
Politiet fandt Resterne af et Baal i Garagen.
-----

Kl. 9¾ i Formiddags sattes paa Tinghuset i Nykøbing April Kvartals Nævningeting, som skal behandle Sagen mod Slagtermester Alfred Bernhard Petersen, Maglebrænde, de, som det vil være almindeligt kendt, er sigtet for at have sat Ild paa sin Del af en Dobbeltejendom i Maglebrænde. Petersen har tilstaaet, men trak senere Tilstaaelsen tilbage.
Retten beklædtes for første Gang hernede af den nye Retsformand, Landsdommer Hoff. Meddommere var Landsdommerne Giese og Jacobæus. For Anklagemyndigheden mødte Statsadvokat Thomsen personlig og beskikket Forsvarer er Sagfører Gudmand-Høyer, Nykøbing, der ogsaa har haft Sagen under Forundersøgelsen.

De udtrukne Nævninge.


Der blev først udtrukket følgende Nævninge, hvoriblandt var en Dame :
Pedel H. V. Suhstorff. Rødby, Fru Anna Marie Olsen, Nakskov, Dir. Hans V. Hansen, Nakskov, Købmand Carl Jensen, Søllested, Gdr. Ole Olesen, Gerringe, Parcell. Arthur Sloth, Abed, Maler Valdemar Henriksen, Maribo, Gdr. Martin Johansen, Aunedegaard, Arbejdsmand Carl Johan Frederiksen, Maribo, Husejer Chr. Andreasen, Dannemare, Gdr. J. P. Skytte, Truelstrup, Rektor Paulsen, Nakskov.
Som Supplement blev udtrukket Fru Louise Nielsen, Maribo.

Petersen nægter sig skyldig i Brandstiftelse.


Statsadvokaten oplæste herefter Anklageskriftet, ifølge hvilket Petersen foruden for Brandstiftelse ogsaa tiltales for i beruset Tilstand at have ført Bil fra Stubbekøbing til sit Hjem umiddelbart før Branden.
Retsformanden til Petersen: Erkender De Dem skyldig?
Tiltalte: Nej.
Rf.: Ja, der er jo Tale om to Ting.
T.: Jeg havde faaet en Del Genstande.
Rf: Spørgsmaalet drejer sig om De har været beruset?
T.: Jeg har nok været en Del beruset.
Rf.: De erkender Dem altsaa skyldig i at have ført Bil beruset. Erkender De Dem ogsaa skyldig i Brandstiftelse?
T.: Nej!
Nævningene gik herefter over til Valg af Formand. Formand blev den sidst udtrukne, Rektor Paulsen, Nakskov.

Petersens Forhold før Branden.

Man begyndte herefter en Gennemgang af Petersens Forhold. Han havde ejet sin Del af Huset i ti Aar og havde, forklarede han, altid siddet halvdaarligt i det. December Termin, hvor han skulde udrede 100 Kr., havde han ikke betalt. Han skyldte iøvrigt 455 Kr. paa fem Veksler, ca. 400 Kr. til en Privat Hjælpekasse og 200 Kr. til en Købmand.
Petersen gav en Beskrivelse af, hvad der skete paa Branddagen, den 24. Januar. Han fik i Dagens Løb nogle og tyve Genstande og kørte først hjem ved Syvtiden. Han gav den samme Forklaring som tidligere om, hvordan han kørte sin Bil ind mod et Halmknippe, og hvorledes han ledte efter sin tabte Skruenøgle. Han kravlede herunder henover Forskærmen, faldt og tabte da en Tændstik ned i Halmen.

Tre Forklaringer om samme Ting -


Statsadvokaten: I Hvilken Retning havde de Næsen, da De tabte Tændstikken?
T.: Hen mod Vinduet.
St.: Hvilken Haand havde De Tændstikken i?
T: Højre Haand.
St.: Naa, det er Deres Forklaring nu. Saa kunde Tændstikken jo ikke falde ned i Halmen. (Til Retsformanden): Det er den tredje Forklaring om det samme!
Rf.: Ja, der er jo saa mange Forklaringer.

Den sidste Forklaring.


Efter endnu en Del Forhør spurgte Retsformanden: Er denne Forklaring rigtig?
T.: Det er den sidste Forklaring. (Munterhed).
Rf.: Ja, det ved jeg!
T.: Ja, den sidste Forklaring, jeg har givet for Retten. Jeg har jo givet forskellige Forklaringer.
Rf.: Ja, allerførst overfor Politiet forklarede De jo, at De slet ikke havde brugt Tændstikker.
Retsformanden gennemgik herefter de forskellige Forklaringer. Petersen forklarede dem alle med, at han havde været meget oprevet.

Tilstaaelsen, der blev trukket tilbage.


Man gennemgik saa Tilstaaelsen.
T.: Ja, den passer ikke.
Rf.: Kan De give mig nogen Forklaring.
T.: De første Dagem jeg var her, var jeg saa fortvivlet for dem derhjemme og det hele.
Rf.: Det var en Daarlig Maade.
T.: Det kan man altid sige bagefter. De første Dage rendte man jo rundt i det.
Paa Foranledning af Forsvareren forklarede Petersen herefter, at han var fremkommen med sin Tilstaaelse for at redde sit Kørekort.
Til sidste hævdede Petersen, at dette var den sidste Forklaring.
Men Ilden stannede jo heller ikke fra Bilgaragen, sluttede han.

Vidneafhøringen.
Ejeren af Husets anden Halvdel i Skranken.


Efterhaanden som Tiden gik, kom der flere og flere Tilhørere, næsten alle Petersens Bekendte fra Maglebrænde. Da Vidneafhøringen ved Ellevetiden tog sin Begyndelse, var Tilhørerpladserne fyldt til sidste Plads.
Første Vidne var Ejeren af Dobbelthusets ene Halvdel, Arbejdsmand Jørgen Jørgensen, der bl. a. forklarede, at da han blet tilkaldt, var der Ild i Garagen.
St.: Var det Halmen, der var Ild i?
V.: Ja.
St.: Havde De set den Halm før Branden?
V.: Nej!
Da man med Vand havde faaet Ilden slukket, kom Petersen først ud. Han erklærede, at hans Bil ikke skulde ud, og forbød andre at gaa derind, da "der var Benzin paa".
Fru Olga Jørgensen forklarede, at hun fra sin Lejlighed havde kunnet se de klare Flammer slaa op inde i Garagen. Petersen stod med Hænderne i Lommen, medens alle andre arbejdede. Hun erklærede iøvrigt, at om Petersen var fuld, saa havde han dog været som andre Mennesker.

Tiltaltes Hustru opdagede Ilden.


Derefter kom Tiltaltes Hustru, Fru Mary Petersen, en lille, træt udseende Kvinde, i Vidneskranken. Hun var klar over, at Manden var beruset, da hun ellers vidste, at han vilde være kommet hjem om Middagen. Under Arbejdet med at lede efter et Stykke Tøj gik hun ind i Garagen og opdagede her, at det brændte. Hun hentede da en Spand Vand for selv at slukke Ilden.
Forsv.: Naar Deres Mand kom beruset hjem, kunde han saa ikke gøre mærkelige Ting?
V.: Jeg talte ikke med ham saa.
Forsv.: Ja, men kunde han ikke svare mærkeligt og opføre sig besynderligt?
V.: Jo, en Gang rev han mine Gardiner ned uden videre.

Et Spørgsmaal, der blev forbudt.


Forsv.: Hvilken af Deres Mands Forklaringer mener De er rigtig?
Rf. til Forsv.: Det kan De ikke spørge om. Det kan De ikke forlange, hun skal svare paa.
V.: Det kan jeg godt svare paa...
Rf.: Nej, det skal De ikke. Det Spørgsmaal maa ikke stilles.
Fru Petersen permitteredes herefter. Næste Vidne var Fisker V. Beck, der erklærede, at Petersen den paagældende Dag havde været beruset. Ogsaa Gæstgiver Petersen, Nordfalster, Stubbekøbing, forklarede, at Petersen var beruset.
St.: Er der noegt i Vejen med Petersens Forstand?
V.: Det kan jeg ikke tænke mig.
Forsv.: De har set Petersen fuld?
V.: Naah...
Rf.: Jeg ved noko, at Resaturatører har vanskeligt ved at se fulde Folk, men nu maa de forklare ordentligt.
Forsv.: Hvordan optraadte han, naar han var beruset?
V.: Han optraadte meget ordentligt.
Næste Vidne var Bødker og Assistent i Zoneberedskabet Jens Peter Thomsen, Fru Karen Stine Holm, Fyrbøder Peter Sørensen, Uddeler Steffensen, og Tiltaltes Svoger, Husmand Valdemar Rasmussen, Særslev, til hvem Petersen havde talt om, at han skulde have sin Garage brandforsikret.
Klokken var paa dette Tidspunkt blevet tolv, og da man endnu manglede Afhøring af Politiet og Amtslægen, tog Retten Middagspause.

Kriminalpolitiet i Skranken.
Man fandt Resterne af et Baal foran Bilen i Garagen.


Efter Middagspavsen kom Overvagtmester Petersen og Kriminalbetjent Skøtt, der har optaget Rapport i Sagen, samtidig i Vedneskranken. De var efter Branden trængt ind i Garagen, hvor Bilen stod, fuldstændig urørt af Branden. Foran Bilen var . forklarede Overvagtmesteren - Resterne af et Baal, muligvis af Halm.
St.: Kan Bilen have foraarsaget Branden?
O.: Nej, det er ganske umuligt.
St. oplæste en Rapport fra den Motorsagkyndige, hvoraf det fremgaar, at alt var i Orden paa Bilen efter Branden.
Vidnerne forklarede paa stadige Spørgsmaal af Statsadvokaten, at Tiltalte lugtede af Spiritus, men hans Forklaringer var ikke fuld Mands Snak. Selve Branddagen havde Petersen forklaret, at han hverken havde haft Tændstikker eller Cigarer hos sig. Vidnerne mente nok, at Ilden fra Baalet i Garagen kan være slikket op paa Tagskægget og have antændt dette. Man gav meget nøje forskellige Forklaringer, Petersen havde afgivet, ogsaa Tilstaaelsen. Overvagtmesteren forklarede, at han var overbevist om, at Tilstaaelsen var sandfærdig. Man havde ligesom paa Fornemmelsen, at Manden havde lettet sin Samvittighed for noget.
Tilsidst afhørtes Amtslæge Oluf Olsen, der erklærede, at det er usandsynligt, at Tiltalte skal have handlet under en Patalogisk Rus. Tiltalte er kronisk Alkoholist, men ikke aandssvag eller sindssyg.
Der forventes herefter Dokumentation, hvorefter Bevisførelsen sluttedes.

Proceduren.


Man gik saa over til Proceduren, hvor først Statsadvokaten hande Ordet, og dernæst Forsvareren.
Efter Replik og Duplik blev der stillet Nævningene to Spørgsmaal: om han 1) er skyldig i Ildspaasættelse og 2) i beruset Tilstand at have ført Motorkøretøj. Til det første Spørgsmaal har Forsvareren stillet et Tillægsspørgsmaal, om Tiltalte kan komme under Straffelovens § 39 (Taabeparagraffen).
Tiltalte kendtes skyldig i begge Forhold.