Fjendstrupvej 25

Diamantbryllup 1944

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.



Diamantbryllup i Fjenstrup
STIFTSTIDENDE'S Appel virkede.

I Gaar fejrede saa Husmand Peter Jørgensen og hans Hustru Karen Marie, Fjendstrup, der Diamantbryllup, og der var flere Deputationer, bl.a. Maglebrændes Øvrighed in pleno, saavelsom Førstelærer Andersen, der jo saadan set ogsaa hører med til Øvrigheden. Desuden kom Liselunds unge Godsejer Julius Nymand og gratulerede. Sognepræsten, Pastor Niels Lund, Stubbekøbing-Maglebrænde, var ogsaa mødt op og talte for de Gamle, der havde levet sammen i to Menneskealdre, og ønskede dem Lykke og Velsignelse i Fremtiden.
Huset svømmede i Blomster, men Dagens Clou var dog den tillakkede Flaske, fyldt med god gammeldags og reel Kaffe, som Ægteparrets sidste Arbejdsgiver paa Liselund, tidligere Godsejer, Ingeniør Sv. Ove Monberg, havde sendt til Festen.
Alle det gamle Ægtepars Børn, Børnebørn, Oldebørn, samt et enkelt Tipoldebarn var mødt frem, saa det blev en virkelig stor Dag i det lille Hjem paa "Lyngen" i Fjenstrup.