Declaration

23 Oktober 1894

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


7.

Stempel 30 Øre.

Deklaration.

Jeg underskrevne Husejer Rasmus Andersen af Maglebrænde forpligter mig herved til i Stedet for den Gangsti, der for Tiden fører fra Maglebrænde Gade til Carl Christian Nielsens Ejendom Matr Nr 12e i Maglebrænde over min Ejendom Matr. Nr. 12d sammesteds, at aflægge en Vej af 3½ Alens Bredde til Benyttelse for Carl Christian Nielsen og fremtidige Ejere af Matr Nr 12e. Veje, der som ommeldt skal føre fra Maglebrænde Gade til Matr Nr 12e, aflægges i den Linie, som betegnes ved den nuværende Gangsti. Vejen skal være til afbenyttelse saavel for Ejere af Matr Nr 12e og derfra udstykkede Parceller som for Ejerne af Matr Nr 12d og de fra udstykkede Parceller; den vedligeholdes af samtlige til Færdsel paa Vejen Berettigede. Vejen maa ikke indgrøftes, og den maa ejheller begrænses saaledes, at den ikke kan passeres af Vogne med almindelige Læs af Topbrænde.
I Vederlag for denn Vejret har Carl Christian Nielsen betalt mig en Gang for alle f en Sum af 50 Kr, skriver Halvtredsindstyve Kroner.
Denne Deklaration kan paa Carl Christian Nielsens Bekostning tinglæses som servitutstiftende paa Matr. Nr 12d i Maglebrænde med Tilliggende af Hartkorn 3 Fdk 2½ Alb, Glskat Kr 1,39 dog uden Præjudice for de paa Ejendommen for Tiden hvilende Hæftelser, hvorom Retsanmærkning frafaldes.

Til Bekræftelse med min Underskrift i Vidners Overværelse

Skrevet i Stubbekjøbing den 21 Oktbr 1894
Rasmus Andersen

Til Vitterlighed
C. Corfitzen H Munk

Tingdagen den 23 Oktober 1894

Læst inden Stb Herreds Ret den 23 Oktober 1894

P. M. Anker. (L S)